Spørsmål |
 |
Hvor ligger skolen?
Nr. Allé 70 E, stuen, 8000 Århus C.
I gården ved siden af Fair Bar. I den røde bygning, samme bygning som Århus Taekwondo Klub.
|
Hvor kan jeg parkere?
Hvis du er i bil, så kom i god tid. Parkering i gården er muligt, men kun på vores 5 skiltede parkeringspladser. Parkering er kun tilladt med gyldig parkeringsbevis som fåes fra opslagstavlen i shalaen. Parkering uden P-bevis eller på andre parkeringspladser er på eget ansvar. Hvis alle parkeringspladser er optaget findes der gode muligheder i de små gader ved siden af. |
Hvordan starter jeg?
Ved at tilmelde dig her. Vores kurser for nybegyndere er en grundig indføring i de vigtigste elementer i Ashtanga Yoga. Når kurset er færdigt kan man enten forsætte på Nybegynder igen eller Guidet (let øvede). |
Hvor tit skal man træne?
Træn så meget som du synes du har overskud til. Jo mere du træner jo større udbytte. At træne 2 til 3 gange om ugen er godt hvis det er muligt, men det vigtigste er at træne regelmæssigt. |
Hvor god form skal jeg være i inden jeg starter/ hvor smidig skal jeg være?
Alle kan starte på Ashtanga Yoga, ligegyldigt hvor gammel man er og hvor god form man er i. Når man dyrker yoga handler det ikke om konkurrence, det er en personlig træning. Hvis du har nogle skavanker/ sygdomme, som du mener kan begrænse din evne til at træne Ashtanga Yoga, bedes du informere instruktørerne inden du starter, for at få den rigtige vejledning. |
Hvad skal jeg have på?
Medbring tøj som er til at bevæge sig i, dog ikke for løstsiddende. |
Skal jeg tage noget med (Hvad med yogamåtter?)
Vi har yogamåtter til begynderne. Hvis du træner regelmæssigt anbefaler vi, ikke mindst for dit eget velbefindende, at du træner på din egen måtte. Måtter og tæpper specielt egnet til Ashtanga Yoga kan købes i Shalaen. |
Hvornår skal jeg komme ?
Mød op 10 minutter før undervisningen starter, hvis det er første gang, så tag kontakt til læreren. (Husk at fortælle om evt. skader, skavanker) |
Kan jeg fortsætte med at træne hvis jeg bliver gravid ?
Ashtanga Yoga er rigtig godt når man er gravid. Det hjælper med at holde kroppen sund og stærk. Man arbejder med vejrtrækning og øger kropsbevistheden og koncentrationsevne, hvilket er en god fødselsforberedelse. Man skal dog allerede have været igang med Ashtanga Yoga inden man bliver gravid. Nybegyndere anbefales at tage på et særligt hold for gravide. Det tilrådes at ashtanga udøvere holder pause det første trimester. Træningen kan genoptages i andet og tredje semester dog med modifikationer. Husk altid at informere din instruktør om at du er gravid. |
Hvor lang er en undervisningstime?
Begyndertime/ letøvede er 1,5 time inklusiv 10 minuters afspænding. Mysore/ øvede hold er længere, afhængig af hvor langt man er kommet med serien. |
Kan jeg komme på andre tidspunkter?
Hvis du er forhindret i at komme en gang, må du gerne komme en anden dag eller en ekstra gang den næste uge dog indenfor samme periode. |
Hvorfor hedder det Mysore stil?
Mysore er en by i Sydindien, hvor nu afdøde K. Pattabhi Jois har sin yogaskole. Der underviste han i over 60 år og har forfinet og videreudviklet denne form for yoga. Skolen drives nu af hans barnebarn Sri R. Sharath og Saraswathi. Yogaeleverne går igennem serien i deres eget tempo og får individuel vejledning fra instruktørerne. Det er en meget spændende måde at træne på, men det tager 3-4 gange inden at man vænner sig til det.
|
Har i rabatter?
Vi giver rabat til studerende og 30 % rabat hvis man ønsker at følge undervisning 2 til 3 gange om ugen. |
Må man drikke vand under undervisningen?
Man skal undgå at drikke vand under træningen, da dette afkøler kroppen, men det er vigtigt at drikke rigeligt væske i løbet af dagen. Man mister mere væske, gennem sved og respiration (åndedræt), under træningen end man lige regner med. Samtidig begynder kroppen at udrense giftstoffer og affaldsstoffer, hvilket kræver væske for at blive skyllet ud af kroppen. |
Må man spise inden?
Undgå at spise et stort måltid 3 timer før undervisningen starter og et let måltid 2 timer før undervisningsstart. Det er ok at tage et stykke frugt, dog senest en halv time før undervisningsstart. |